Mennesket og Naturen

I denne artikel vil vi komme omkring både mennesket og naturen, men også mennesket i naturen. Et område der er vigtigt fordi vi er så afhængige og ikke kan klare os uden. Af mærkelige årsager er vi dog ikke altid lige gode mod den. Til tider bliver det nok for moder jord, og der bliver svaret igen. Alvorlige konsekvenser, og så er vi mennesker pludselig ikke så store længere. Velkommen til en naturlig rejse.


Morgenstund og idyl

En stille morgenstund. Solen der står op i horisonten. Varmen der langsom breder sig over land og by. Et tidspunkt hvor naturen virkelig viser sin smukke og idylliske side. Mennesket er endnu ikke rigtigt vågent, men naturen sover aldrig. Den går kun i dvale før en ny tid starter.
 
En rød himmel og fugle der pipper. Lidt varmedis i horisonten for virkelig at vise sine mange sider. Den natur der til tider nærmest virker uberørt. Her hvor mennesket ikke kan røre den. Her hvor det hele virker så perfekt.
Bjergene titter frem fra morgensiden. Et landskab der ud af ingenting pludselig vokser og forandrer sig radikalt. Fra de små, grønne bjerge omkring byen til pludselig at se de store, isklædte i baggrunden. En natur der må siges at være ved at vågne op fra sin korte dvale i natten.
 
Natten hvor moder jords dyreliv virkelig giver lyd fra sig. Øjne i natten og finurlige lyde fra små insekter og store rovdyr. Her hvor natur og dyreliv nok er mest i fred for os nysgerrige menneske-skabninger.

 

Mennesket vågner

Stilheden er snart ovre. Mennesket er på vej op. Alarmer der bimler, telefoner der tændes, biler der så småt triller på gaderne. En stor kontrast til den natur der lige har vist sin smukke start på en ny dag. En natur der tager tingene i et roligt tempo, og som hele tiden har rødderne fast plantet.
 
Mennesket derimod har jo fødder. Vi kan ikke finde ud af at tage tingene roligt og give det tid. Vi er i evigt nysgerrighed og stress på farten. Der hvor vi vil opdage nyt og have mere. Som store børn der ikke kan få nok. Hvis ikke vi tilfredsstilles bliver vi sure og kede og så er fanden løs. Det er os mennesker.
 
Så kan vi jo stille os selv det spørgsmål om vi virkelig også er vågne? Telefon og medier lever vel efterhånden halvdelen af vores liv for os. Det kan selvfølgelig også være meget rart til tider, men det bør nok ikke være vores foretrukne levevis. Gennem en skærm. Der skal vidst lidt kontrol til.
 

Digitalistressamfund

Lige siden menneskets naturlige, nysgerrige side fandt ud af at skabe og opfinde, er det gået stærkt. Fra pinden der skabte ild til den nyeste mobil. Næsten ingen tid i forhold alderen på naturen. Vi har jo gerne en mobil i hver lomme for ikke at blive væk. Hvordan skulle vi også kunne komme i kontakt med andre mennesker uden?
 
For slet ikke at tale om naturen, den ville jo slet ikke være til at finde rundt i uden telefonen og gps. Frygteligt! Ej, bliv du bare her hos mig kære telefon… eller to.
 
Stressede individer der lige fra tidlig morgenstund behøver stimulanser og medier for at ”vågne op”. En stress i samfundet der har så godt fat, at det til tider er nærmere reglen end undtagelsen at være i denne tilstand. En unaturlig hjerneaktivitet. En hjerne der er skabt til fokus, ro og koncentration for at vente på sit bytte komme frem fra morgendisen. En hjerne der er viklet ind i stress. Som en defekt computer der trænger til en reinstallation.
 
Et uhyre digitalt samfund. Et samfund der efterhånden er mere teknologisk end menneskeligt og naturligt. Digitaliseringen har fået et godt greb om os alle. Her handler det om at kontrollere det og sætte grænser, hvis altså vi er interesserede i at have bare lidt styr på eget liv. Det liv der ikke burde være fyldt med stress og konstante nyheder om vind og vejr. Vejret render ingen vejne, det skulle da kun være hvis vi fortsætter i vores klima-beskidte-retning.
 

Klimaet

Og ja, klimat… et stort og uhyre vigtigt emne i dag. Det venter gerne på os, men så er spørgsmålet om vi kan vente på det? Behandle det ordentligt. Bevare dets smukke sider, før det bliver mere alvorligt end det i forvejen er. Klimaforandringer sker helt naturlig omkring os. Den er trods alt i evig forandring. Vi mennesker er bare så søde at hjælpe det lidt hurtigt på vej.
 
Klimaet påvirkes i alle verdens hjørner. Lige fra den rige del af verden til fattigdommens kvarterer. Natur, dyr, samfund og mennesker påvirkes alle. Det skaber forandringer, og nye tilpasninger er nødvendige.
 

Skraldemand

På trods af den enorme og smukke natur rundt i Asien, så flyder det med skidt. Ufatteligt og uvirkeligt at vi kan være så beskidte over for naturen. Side om side med smukke floder fra bjerge og dale flyder menneskeskabte floder af plastik.
 
Måske vi bare prøver at bygge en form for verden af plastik klodser? Det skal jeg ikke kunne side, men kønt og sundt er det i hvert fald ikke.
 
Det er dog mere forståeligt, at fattigdommen ikke har ressourcer til at sortere og bevare. Men os andre, der er ingen undskyldning. De har en stor nok kamp i at bevare et liv med bare lidt mad og et halvt tag over hovedet. Vi andre skraldemænd derimod, vi bør tage os gevaldigt sammen. Hjælpe til hvor vi kan og sørge for vores egen vej er ren. Det sørger naturen ikke for, efter os.
 
Den når bare et punkt hvor nok er nok…
 

Mangkhut kommer

Advarsler de sidste mange dage. Nu er dagen altså kommet. Naturen viser kræfter. Vi mennesker er her bare nogle små myrer der må vente på resultatet. Tidlig morgen, træerne begynder at rykke fra side til side. Kraftig regn kommer samtidig. Tyfon der skal vise sig at være en af de værste i Hong Kongs historie. Så det er noget af en tur vi får os her. Der er kun at vente til tyfonen har talt.
 
Nu er det naturens side til at ruske lidt op i os mennesker. Det er måske ”meget godt” for vi kan da kun håbe på ingen tabte menneskeliv og en befolkning der vågner lidt op. Sagt i lidt ironi.
Mangkhut raser over byen. Træer der vælter og gader der er overfyldt med grene, blade og menneskeskrald.
 
Et døgns tid, før menensket kan komme ud af deres små huler. Alt er forandret. Mennesket er pludselig nødt til at hjælpe hinanden og lægge deres computere fra sig for en stund. Kommunikation er igen en nødvendighed, for ellers er byen gået i stå efter denne omgang.
 
En dag derpå, hvor naturen har rusket lidt op i menneskets ego-trip.
 

Tænk på naturen. Tænk naturligt!

Så måske vi skal prøve at tænke naturligt? At skabe et renere og sundere samfund? At tænke på naturen som vores ven og en vigtighed for mennesket?
 
Vi har lang vej igen. naturen forandrer sig som aldrig før. Vi er nødt til at skifte retning. Vores livsstil og vores tankegang er til at ændre, så det er aldrig for sent. Lige fra tøj vi tager på, til maden vi propper i hovedet. Alt påvirker moder jord.