Hong Kong – Mennesket i samfundet

 
Mennesker, sundhed og samfund er en enorm størrelse. Fra vestens levevis til den asiatiske kultur. Der er så langt et spring, og alligevel ikke. i takt med tiden industrialisering, forsvinder hurtigt den menneskelige kontakt i samfundet. Om vi er i Danmark eller Hongkong, så er travlhed, lange køer på veje, mobiler som forlængelse af armen, fastfood og stress eksploderet. Hvor er vi på vej hen af? Hvad sker der lige for os? Hvorfor er alt gået op i termer som “power, fast og speed?” Hvad vil det egentlig sige, når vi snakker samfund og sundhed? Det vil jeg alt sammen komme ind på i denne artikel. God læselyst!

Som det var engang

Der var dengang da industrialiseringen ikke havde fået ordentligt fat. Der var mere kontakt, og vi mennesker måtte handle og kommunikere med hinanden fysisk. Ingen mobiler, ingen fastfood, ingen speed datings, ingen lyntoge. Næh… der var nemlig den tid der var, og ellers måtte vi jo gøre det næste dag.
 
Min tur fra det nordlige og fattige HK har virkelig at sine tanker. Der var man nok nærmere dengang for længe siden. De snakker sammen på gaden. De har tid til folk omkring sig. Selvfølgelig har de heller ikke muligheden for mobiler og meget anden som os andre. Det tror jeg heller ikke de savner.
 
Et smil får du hurtigt fra dem. På trods af de ringe omstændigheder og resourcer de jo nærmest ikke har i denne del, så er der tid til det menneskelige og masser af smil. Det er lidt som at træde tilbage i tiden. Et lille rum i Hong Kongs mægtige gader og absurde rigdom, hvor du pludselig befinder dig i en helt anden tid. Det er lidt som dengang før industrien fik taget hårdt fat om os mennesker, med masser af kolde kontanter i baglommen.
 
Jeg kommer til Hong Kong Central. De riges kvarter. Lige omkring IFC (International Finance Centre) og mange andre mægtige bygninger. Som jeg i tidligere artikel nævnte, er kontrasterne virkelig til at mærke. Kontraster der får blokkene i Danmark over for det rige nordsjælland til at ligne én stor vittighed.
 
Lille hyggelig fakta: nogle steder i det rigeste HK Island eksisterer en kvadratmeter-pris på over 3millioner! Ehrm… nå men nok om den rigdom.
 
En tur op igennnem det rigeste af det rigeste, er så absurd, når turen lige har været i Tuen Muns aller dårligste. Lige som at gå fra fortidens vogne i gaderne til en fremtid, der er langt længere fremme end lille, hyggelige Danmark.
 

 

Hong Kong Museum of Chinese Medicine

Min tur til medicinens historie. Nu jeg er på min nysgerrigheds-tur gennem gaderne, er jeg nødt til at besøge medicinens historie. Hong Kongs Museum of Chinese Medicine. Spændende! I hvert fald for os menneske-nørder. Et sted der byder på historien op gennem tiden, fra 1500 tallets oldschool-Kowloon distrikt. Med død og ødelæggelse fra epidemier. Ja, det var en ting der måske ikke var så godt dengang. At man ikke kunne håndtere diverse sygdomme mm, men i dag skaber man bare sygdomme i stedet. Til den dag i dag med industri, medicin og penge, penge, penge…
 
En historie der fortæller om Kina og Hong Kongs enorme viden og nysgerrighed, omkring menneskets natur. Akupunktur, urter, zoneterapi og massage er en fast del af deres etablerede sundhedssystem.
Kære danske sundhedssystem, tænk over det! Tak…
 
Et museums besøg der er interessant. Både fordi der er dejligt køligt i forhold til den 40graders varme udendørs, men også fordi historien fortæller nok så meget om vores udvikling og stå-steder. Videnskaben om sundhed og mennesker er ikke til at komme uden om. Nu skal vi bare prøve at tænke os om! Så er vi godt på vej.
En historie, hvor vi ikke kunne søge på alverdens ting og diagnoser for at udrede os selv. Men måtte være tålmodige og gå til fagpersoner. Og så håbe på det bedste!
 
 

Verden er blevet meget mindre

Vi kan rejse hurtigt, komme i hurtig kontakt med omverdenen, tjekke nyheder døgnets 24 timer. Alt kan ske nu og her. Intet sker tilfældigt længere. Vi er hele tiden på forkant, og mærker vi noget i maven, så googler vi de værste symptomer overhovedet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange sygdomme jeg kunne søge på, hvis mit Hong Kong lokale spisested gav mig maveonde!
Verden er nemlig blevet et mindre sted. På trods af turen gennem denne enorme by, så ligger Danmark og lurer et par klik væk på min mobil.
Noget der unægteligt er til at få øje på i disse dele af Kina.
Som om mobilen her er en forlængelse af folks arme. Der skal nok være meget interessant at kigge på, men ser folk sig overhovedet omkring længere?
 
 

Den overbelastede hjerne

Det stresser vores hjerne enormt. Den får aldrig ro. Ja, lige nu sidder jeg for eksempel og skriver artikel hjem til jer. Hvad skulle jeg ellers lave i ventetiden? Bare sidde og kigge? Måske enddda sludre med ham ved siden af? Nej tak du, skærmen er meget mere venlig og komfortabel for mine øjne.
 
Folk har i disse kanter af Hong Kong mere travlt med at følge med i mobilen end gaden. En farlig kombination, da gaden også er livsfarlig i sig selv.
 
Hjernen er konstant på arbejde. Hvis ikke jeg havde sagt til mig selv før denne rejse gennem Asien, at der skulle opleves og mærkes hvor mine fødder står, så kunne jeg selvfølgelig bare kigge ned i mobilen gennem hele rejsen. Det er der sat skrappe tidsrum af til! Eller måske ikke helt og helligt skrappe, men omkring morgen og aften tiderne.
 
En hjerne der er i evigt forandring. Ligesom samfundet og industrien. Den udvikles som vores samfund udvikler sig. Der tilpasses til behovet. Gad vide om der snart overhovedet er et behov for vores hjerne, med alt den teknologi?
 
Teknologi der er kommet for at blive, ja. Den kan dog begrænses, så vi også oplever verden. Det har jeg i hvert fald tænkt mig! Så når du har læst denne artikel, kan du jo også lægge tingene fra dig og give din sidemand et kys!
Det er en helt verden for sig, faktisk så stor at det også kaldes for den anden verden. Folk lever vitterligt igennem den skærm. Især i disse gader!
 

Menneskecin

Lægger du menneske og medicin sammen, så får du “menneskecin.” Med disse ord putter jeg særlig vægt på vores tilgang til det at tage medicin. Om du er i vesten eller Hong Kong så florerer det som luften over os. Det kan have gode sider, men også den anden. Det er lettere at proppe noget i hovedet, med alle de medicinske forretninger jeg møder på hvert et gadehjørne, end at tænke over hvad der er sket.
 
Hygiejne er ikke ligefrem en ting de i Hong Kong går så meget op i. Faktisk slet ikke, rigtig mange steder. Sikken mange baktusser der også må florere alle vejne. For en gangs skyld er håndsprit altså en god ven, dagligt. Men ved at tænke sig om, er det rigtig fint at spise på de små, lokale gadekøkkener! Skøn mad! Det er bare at tænke sig om, hvordan stedet ser ud og om der er forholdsvis åbne køkkener og lokale folk. Det sparer da en for lidt piller.
 
Alt I alt en ufattelig interessant by. Synet på mennesket, sundheden og samfundet bliver ikke bredere. Et sted hvor jeg som vestlig mand har nok at undersøge og tage med hjem. Viden om et helt andet samfund og kultur. Som så alligevel minder en del om vores i takt med udviklingen og den vestlige kultur der vinder ind.