Hong Kongs mange kontraster

  
Kontrasten til den trygge hverdag der hjemme er til at mærke. En hverdag der for alvor kommer til at kunne mærkes efter sådan en tur i den vilde verden. Fra den bedre del af Hong Kongs Golden beach område – til uvirkelige omgivelser i det nordlige Tuen Mun district. Pludselig er man som menneske meget lille og ydmyg. Måske det også er sundt for os vestlige folk, at mærke det. Nu vil jeg tage dig med på en artikel. Bare en af mange. Omhandlende mennnesker, kultur, samfund og sundhed i det asiatiske rige.
 

Fra København til HK

For kun 5 dage siden stod jeg i Københavns lufthavn. Omgivet af familien I trygge omgivelser, skønt! Der skulle dog ikke gå længe før gaten åbnede og så var det på egen hånd. Yderst skræmmende, men også helt ufatteligt spændende! De sidste mange måneder har bragt mange tanker. At skulle ud i den store verden og undersøge så anderledes en kultur. Væk fra de trygge rammer der hjemme. Ud og få én på opleveren og sende en masse inspirerende historier og billeder hjem til alle.
 
 
Det er ingen hemmelighed, at dagligdagen hjemme står på at drive min praksis. Et sted hvor folk kommer med alt fra ondt i pegefingeren, til at være fuldstændigt nede af stress, angst og depression. Et samfund der hjemme som i hastige skridt forandrer os mennesker. Tager os væk fra det menneskelige. Væk fra hinanden. Væk fra det sunde sind.
Et arbejde der ofte får en som terapeut på noget af en tankerejse. Hvad det er vi stræber efter og vil opnå? Hverdage der for mange folk beskrives som at løbe rundt i et hamsterhjul. Ikke at kunne sove. Ikke at kunne koncetrere sig. Nå men nok om arbejde, nu har i da en idé om en af agendaerne på backpacker-turen!
 
 
Efter godt 16 timer i flyet. En mellemlanding i Quatar. Så hedder stoppet Hong Kong International Airport. Jeg og en anden er de eneste lyse. En spændende start. Sikken interresant væsen jeg må se ud som i deres øjne. For så må der godt nok være mange på den anden side af flyet og lufthavnen! En varmebølge rammer ansigtet ved mødet med den kinesiske luft. En lussing fra naturen der lige minder en om, at man er langt fra hjemmet.
 

Den venlige kinamand

Jeg får straks venlige folk omkring mig. Bliver tiltalt “Sir” og spurgt om hjælp til bagage med mere. Hold da op en kultur! Venlighed er ikke ordet, virker helt kunstigt, men hvem ved, måske de bare er enormt gæstfrie. Vi i lille Danmark er jo også venlige… hvis nogen kommer til os. Men at tilbyde hjælp… der er nok noget vi kan lære fra dem. Tænk over det!
Finder bussen, efter lidt sjove håndtegn, en blanding af forvirret dansk-engelsk, samt kinesisk for absolut begyndere. Her er tid noget der holdes til punkt og prikke. Vi nærmest bliver skudt afsted da klokken rammmer slaget.
Godt en times tid senere står jeg på HongKong Golden Coast siden i det nordvestlige. Et område der umiddelbart ser utrolig velhavende og smukt ud. Flot strand promenade. Fine hoteller med lige så fine biler og restauranter. Men her skal opholdet ikke foregå. Op ad vejen mod bjerget begynder hotellerne så småt at forsvinde. Udskiftet med mørke og små stier. Lyden fra insekter, hunde og frøer. Den vilde natur begynder virkelig at vise sit ansigt.
 

Lille og ydmyg

Pludselig føler man sig meget lille. Et lille menneske i den store natur. Omfavnet af lyde og mørke er der ikke meget mand tilbage lige nu. Lige indtil min vært, Yip, vifter med armene. Fremragende at se ham! Så er det ikke helt alene længere. Gudskelov for det lige nu. En lille mand. Lige så flink som mange af de andre, på vejen her til. Skaldet mand. Tøj af noget hør. Generelt utrolig afslappet udseende og personlighed. Snakker egentlig ret fint engelsk. Sikken verdensmand! Tilbyder straks at tage min ene taske.
 
Ankommer til hans hus liggende lidt oppe i bjerget. Små stier. Skovområde. Endnu flere uhyggelige lyde. Der kan man godt tænke over situationen en gang eller to mere. Hvordan var det nu lige København så ud? Men selvfølgelig, hvor den nysgerrige skribent og fotograf vil have noget interessant og lokalt at berretige om… må man ofre sig.
Vi ankommer til huset og det er sat sammen af en blanding af mursten, metalplader, træ og bambus. Interessant for mine håndværkervenner? Det må siges. Fantastisk atmosfære i denne lille landsby. Efter tasker og udstyr er sat fra og et lille måltid spist er det tid til en god lur, efter en lang tur.

Mødet med fattigdom

Det bliver morgen og turen skal gå ad bjergstien fra baghaven. Det er Yip der fører an. Fed start med ham som en lyn guide for nogle timer. En længere vandretur der byder på mit første blik over byen. Fantastisk! Kan kun føle sig endnu mindre nu. Lille og ydmyg. Efter bjergvandringen kommer vi til bagsiden af Hong Kong. Det nordlige Tuen Mun distrikt.
 
En fattigdom der kaster mig bagover. Var faktisk ikke forberedt nok på det var så slemt. Huse kastet sammen af alt fra pap til træ og noget plastik. Gamle mennesker levende med hele familien samm
e sted. På en plads der bør få os andre til at skamme os, når 30, 60 eller 100kvm ikke er nok til os selv og kæresten.
 
Ruten gennem dette område er virkelig kummerligt. Skræmmende at gå her alene. Yip er vendt om ved markedet tidligere tilbage. En rute der unægteligt har sat turen i gang med et brag. En rute der har sat perspektiv og kontrast over det der hjemme kontra det ukendte. Hvad skal reste af rejsen ikke vise af sider? På så kort en rejse, fra havnen og promenaden – til denne bydel, allerede så store forskelle?
 
Mennesker, kultur og samfund. Det er ikke bare noget vi skal tage forgivet. Men være taknemlige for hvad vi har og hvor vi befinder os.