Sportsmassage & behandling til alle

Dybdegående sportsmassage

Sportsmassage er naturligvis en kendt form for behandling inden for sportsverdenen, men det betyder absolut ikke, at det kun er dér, det benyttes. Sports massage læner sig meget op ad fysiurgisk massage, i og med vi arbejder dybt i muskler og led. Her har vi typisk et større fokus på eventuelle skader, gener eller skavanker, med henblik på at få behandlet effektivt og mindske eller fjerne symptomer.

“Triggerpunkter” benyttes ofte, da det er godt til at lokalisere konkrete infiltrationer i vævet og få dem løsnet op. Vi benytter tværgreb i muskelvævet, hvor vi får vredet musklen og arbejdet den godt igennem, for at bryde med spændinger og ophobninger.

 

Til alle sportsfolk

Håndsboldspillere, fodboldspillere og andre atleter har ofte tilknyttet sig dygtige sportsmassører, men benytter også klinikker som min praksis. Jeg har samtidigt stor erfaring med dansere, fitnessfolk, løbere og yogier; det giver god mening da, mit kendskab til kropsarbejdet inden for hvert område er relativt stort.

Skal du præstere og yde nogle ekstra procent, så er sportmassagen kombineret med andre af mine behandlinger yderst effektivt. Jeg har arbejde med utroligt mange sportsgrene, fælles for dem alle er, at der skal arbejdes formålsrettet med kroppen. Både for forebyggelsens skyld, men også for at effektivisere kropsfunktionen.

Du har en krop der er på hårdt abejde, og det er den tit. Der slides og kæmpes, og derfor skal den også have tilsvarende restitution og udvikling. Dybdegående sportsmassage går ind og nedbryder – og genopbygger. Det er en del af processen i kropsmekanismen som skal opretholde den stærke krop.

Det kan eventuelt kombineres med krops- og holdningsanalyse for at lokalisere evnetuelle skævheder og muskel ubalancer.

 

Skader og restitution

Årsager til skader:

Indre faktorer – interne belastninger
Ydre faktorer – eksterne belastninger

Træning:

Ved træning tilpasser kroppen sig den givne belastning og der opstår en biopositiv fase. Trænes der dog for meget skades vævet, og vi ser en bionegativ fase. Skaden kan være intramuskulær – altså inde i musklen – eller den kan være intermuskulær, og dermed sidde mellem flere muskler.

Traumemekanisme: Overuse – over tid ses gentagne øvelser i irriteret væv.
Overload – akut sker der vævsskade ved høj belastning.

 

Faktorer der er hæmmende for heling

Skade
Væskeophobning (Ødemer)
Blødning
Vævsdefekt
Dårlig blodforsyning
For tidlig mobilisering
Langvarig immobilisation
Infektion
Høj alder
Fejlernæring

Anatomien og fysiologien

Langsomme muskelfibre (slow twitch) er, i grove træk, den udholdende men langsomme muskeltype. Tyren har – som eksempel – langt størstedelen af sine fibre i denne type. Hurtige muskelfibre (fast twitch), betragtes som den hurtige og eksplosive muskeltype; her henledes fantasien til harens fart. Energi er et af de helt grundlæggende områder i kropsarbejde og kropsfunktion. Af den kemiske energi, der skabes ved aktivitet, bruges kun 25% på egentligt muskelarbejde. Resten omdannes til varme. Så – puha, det kan blive varmt at være aktiv!

 

Lidt råd og vejledning til dig

Ud fra de ovenstående faktorer, er det også ret hurtigt at se sammenhængen mellem god kropsbehandling og god kropsfunktion. Du vil derfor have en sund og modstandsdygtig krop ved at indtage god ernæring, at holde et sundt hjerte-kredsløb, at træne bevægelighed og stræbe efter sundt væv! Husk at restituere ofte.