December | Krop & Psyke i en mørk tid

En hektisk julemåned med behov for ro og tid? Har kroppen brug for at blive rettet op? Så læs med på denne artikel. Omhandlende dig og din krop. Psykens rolle, kropsterapi, ernæring, og bevægelse. Få 10 gode råd med på vejen.

 


 

Din krop afspejler din sundhedstilstand. Sundhed er ikke kun gulerødder og massage. Sundhed er meget dybere og mere kompliceret end de fleste går og tror. Som ovennævnte beskriver, berør det mange områder. Du kan selv gøre meget, men somme tider må vi også søge professionel hjælp.

Nu har vi selvfølgelig fokus på december måned. Det er tæt på jul, ja… men det er også en måned som på mange måder er et godt eksempel på hvor hektisk og uoverskuelig vi kan føle tiden. Manglende energi og overskud. Alt for mange planer. Alt for lidt tid til os selv.

Vi får fyldt ørerne med sundhed, zumba og palæo, men der er mere. Hvad kan du selv gøre for dit helbred? Hvordan finder du den meste naturlige måde til sundhed? Lad os tage et kig på 10 relevante emner, som du kan tage til dig. Se det som den rene naturmedicin. Kig eventuelt på mine referencer undervejs, hvis det lyder interessant.

Med ord fra Yogalærere | Psykolog | Kokke og trænere samt sider som Videnskab.dk & Stressforeningen.dk

Hvad end du er inde for det sportslige og crossfit eller du døjer med manglende energi og for højt stress niveau. Så står der noget, som vi alle kan benytte.

Glædelig jule måned | God læselyst!

 


10 | effektive til at rette op:

  1. Den stressede jule krop
  2. Den stressede psyke
  3. Skab tid & ro
  4. Lungerne
  5. Yoga
  6. Behandling
  7. Bevægelse
  8. Naturen som medicin
  9. Fysisk styrkende mad
  10. Nærende mad

1 | Den stressede jule krop

Den kommer hvert år. December. Den kommer sågar bag på folk hvert år. Vi har i forvejen haft et travlt år, og nu skal det sluttes af, endnu mere hektisk. Men har du overvejet konsekvensen af en stresset krop? Det er et ord som flittigt kastes rundt med. Det kan dog have alvorlige bivirkninger, hvis ikke vi gør noget.

Kroppen er i beredskab. Der pumpes stress hormoner rundt. Dit nervesystem kører på et højt niveau. Den advarer dig, men du overhører  det. “Vi har ikke tid”… Desværre er tiden bare noget vi bør have. Om du har et eller to armbånds ure, eller slet ikke noget. GIV dig selv tiden! Den kommer ikke igen. Symptomer som: hovedpine | ondt i maven | svedture | forværring af sygdomme | infektioner og inflammationer | hjertebanken og meget mere.

Det er alt sammen tegn som skal tages seriøst og gøres ved. Så mærk dig selv. Find årsagen, hvorfor er det sådan? Ikke symptombehandling i form af piller og andet unaturligt. Opsøg hjælp, hvis ikke du har overskud eller viden selv. Mere om yoga, træning, behandling og kost længere nede. Det hele betaler sig…


2 | Den stressede psyke

Ligesom før nævnte, følges fysiske og psykiske tilstande ad. Den indre uro, besvær med koncentration, fokus er væk og overskud er en by i nisseland. Den har overtaget din krop og dit mentale balancebræt. Så hvad gør vi? Hvad skal du stille op? Der er så evigt travlt, og ikke tid til noget…

Irritation over småting, som du normalt ser igennem fingrene med. Psyken er evigt påvirkelig, og

det kan sætte sig permanent. Dine mentale værktøjer og energi er simpelthen mere eller mindre væk. Øv!.. Men frygt ej, det handler om at lære os selv at kende. Tegn og signaler skal tages imod og krammes.

Psykens påvirkning kan ændre humør i form af øget produktion af adrenalin i kroppen. Det kan dermed også gå ud over vægten, da lysten til søde sager og salt sætter i vejret. Og nu er december måned i forvejen ret kendt for sin overflod af fed mad 🙂

Og så skal der handles! At mærke sig selv psykisk, er som at mærke en fysisk skade, vi kan puste på og gøre noget ved. Så sæt tempo ned. Tænk over dit helbred. Gør noget aktivt fysisk, det hjælper psykisk og mentalt.

Psyken kan hjælpes godt på vej i form af at finde dit flow. En teori der bygger på at gøre noget der inspirerer dig og fanger dig. Et vigtigt område inde for psykologiens døre. Noget som kan give din psyke et boost og et mentalt overskud. Ord med inspiration fra:

Psykologi af Michelle Winther

 

 


3 | Skab tid & Ro

Vi er i et samfund hvor tingene helst skal gå i et vis tempo. Arbejdet venter ikke på os. Vi skal simpelthen nå mere på den halve tid… til det halve budget… øv! Det gør ikke lige frem noget positivt for vores lyst og drivkraft. Så hvad nu?

Det mennesker som lever aller længst i verden, tja… de bor i små samfund oppe i bjergene, i den dybe skov, på små øer. Hvad har det til fældes? De tager tingene med ro. De lever uden kemi og andet skidt for kroppen. De har tid til dem omkring sig. Alt er bare sat et tempo eller ti ned.

Værktøjer som yoga og mindfulness. Ikke helt ved siden af, hvis du kigger på den oldgamle kultur i Østen. Der lærer de simpelthen at få krops bevidsthed og krops kontrol. Trække vejret dybt. Slette tiden. Lad os prøve det. Stop med at tage tid på alt hvad du foretager dig. Lær at være i nuet og bare være!

Der ud over er mange former for behandling meget beroligende og afstressende.

En dygtig kranio sakral terapeut nær Roskilde: Harmoniae.dk | Birgit

 


4 Lungerne

Et af de største organer i kroppen. Pulmones. Vi skal efterhånden lære at anvende dem korrekt, igen… Som en arm der har været i gips. Den skal genoptrænes, for muskler er der ikke mere af. Har du for nylig prøvet at trække vejret helt ned i maven? Kan du overhovedet mestre den teknik?

Lungerne som står for så vigtig en opgave som at ilte vores blod. De burde sørme have mere opmærksomhed.

Stakkels lunger. Ved inhalation får vi dejlig (forhåbentlig frisk) ilt, ved exhalation udskiller vi restproduktet Co2. Det skal gerne fungere helt uden vanskeligheder.

Det må siges at være vigtigt for det at have en sund krop. Men hvis ikke du kan få luften heeeeeelt ned i maven. Så får du slet ikke det fulde udbytte. Dine organer iltes ikke tilstrækkeligt. Dit mellemgulv (diafragma) går i stå.

Endnu engang FRYGT EJ folkens. Vi har en krop som tilpasser sig forholdene. Så vi kan godt lære den det igen. Giv dagligt dine lunger varme tanker. Sæt dig ned, morgen og aften. Træk vejret så dybt du kan. Stille og roligt vil du lære det igen. Lunger trænes, som muskler på overarmen.

Helt særlige teknikker inden for lunge-fysioterapi, meditation og kropsterapi kan lære dig at aktivere lungerne fuldt ud igen.

 


5 | Yoga

Som en trofast følgesvend til lungerne. Vi har yoga og meditation. Dynamisk, roligt eller med flow. Det findes i mange former. Men en ting er sikkert. Det er et godt værktøj til at øge krops bevidsthed og kropslig forståelse. Velvære helt ind i lungerne.

I takt med psykiske tilstande vælter ind i samfundet, har vi taget en masse gode ting til os. Yoga og meditation er bare nogle af områderne. Lær at håndtere din psyke. Giv dig selv et ENORMT mentalt værktøj med til dagligdagen. Det behøver bare være et par minutter når det passer. Det at få kontrol over dit sind, giver dig kontrol over så meget mere…

Fortæller gerne mere, og giver yoga øvelser og udstræk med på vejen. Ellers er der her en håndfuld dygtige yoga folk:

Anemone Yoga.dk | Lene Vosbein & Zoneenergy.dk | Malene med Bak7Yoga. Så er du godt på vej!


6 | Behandling

Manglende overskud, uro og stress. Det sætter sig i både dit ydre fysiske men også det indre mentale. Dit bindevæv, dine led og kroppen som en helhed, trækker sig sammen. Du føler dig anspændt og ikke så godt tilpas som du kunne. Hvad siger kroppen dig?

Som endnu et punkt i at rette kroppen op, har vi behandling. Et kropsligt fokus. En mulighed for at få din krop igen som den bør være. Fra smerter og mobilitet til uro og stress. Det hele er signaler fra din krop. Signaler som fortæller, at der er noget galt. Så få gjort noget ved det.

Det er dog ikke altid så lige til. Vi går med med fysiske som psykiske skavanker alt for længe. Tingene hober sig op, som en cykelkæde der ikke behandles… så ruster den. Av!

Få et kropsterapeutisk fokus på: muskler, led, vejrtrækning og meget mere. Det hele hænger sammen, og det hele skal der tages højde for.

Behandling er mange ting. Sports massage, fysiurgisk massage, analyser og kropsterapi. Ens for det er, at du bliver rettet op. Det kan forebygge og fjerne smerter og skader.

Benyt eventuelt selv foamroller, yogamåtte, elastikker og udstræk. Selvbehandling har mange navne… 🙂

 


7 | Bevægelse

Opvarmning, træning og afspænding. Vores kroppe har brug for ekstra varme og bevægelse i de kolde tider. Det behøver ikke være et maraton eller en ironman. Raske gåture, træning med håndvægte og yogamåtter eller andet let tilgængeligt er utrolig vigtigt.

Vinteren får mange patienter med kroniske smerter og tilstande som gigt til at forværres. Kroppen trækker sig sammen i vinter halvåret, og det får vores væv til at gøre ondt. Har du ikke noget kronisk og egentlig har det godt, så gør dig selv den tjeneste at vedligeholde dig selv. Vi har alt for stillesiddende arbejde, og tror at en times zumba torsdag aften kan gøre op med det.

Problemet er, at bevægelse og eller træning skal være en fast del af din hverdag. Brug det som behandling. Gør det til rutine at tænke aktivt ind i det daglige. Trapper i stedet for den rullende, cykel i stedet for transport, gå lidt længere efter kaffen… det hele er bevægelse og træning.

 


8 | Naturen som medicin

Som A.Vogel ville beskrive det, så er naturen medicin i sig selv. Lys | Lyd | Luft og Lugte. Alt noget som aktiverer sanserne i kroppen. Hjernen motiveres. Der dannes glædes hormoner i kroppen. Du får samtidig et ordentligt ryk i D-vitamin, hvis altså solen er der 😉

Det er koldt, blæsende og bladene er frosset til! Vi kryber i hi indenfor og får ondt af os selv. Hvor har vi det hårdt alle sammen på denne årstid. Men det kan der selvfølgelig også være noget om.

Mørke og kulde giver helt pr automatik kroppen signal om, at den skal drosle ned og slappe af. Det har vi bare ikke lært som mennesker…endnu. Benyt naturen og gåture som ren hjerne gymnastik, og så får du oven i købet rørt dig! Sådan! Sug til dig, mærk det smukke i årstiden.

Videnskab.dk fortæller også hvordan naturen og en gåtur hjælper folk med ADHD samt mindsker medicin forbrug. Hvordan børn i dette forsknings studie fik samme effekt af en gåtur i naturen, som en dosis ADHD medicin… desuden reduceres også områder som angst og depression betydeligt.

 


9 | Fysisk styrkende kost

Uden mad og drikke fungerer vi ikke. Det nemt at springe over hvor det er lettest. Men det kan også gøre mere skade end gavn. Næring og vitaminer er som benzin for et køretøj. Så sørg for at få styrket kroppen med god og sund mad.

Det er en årstid hvor færdigretter, hurtig og usund mad er realiteten for mange mennesker. Mad der bygger kroppen stærkt op, og giver overskud i sidste ende. Du kan gøre meget selv for at leve med sund og styrkende kost. Kroppen der er aktiv, har især i vinter halvåret brug for styrke. Den har behov for gode proteiner og kulhydrater til at bygge sundhed op indefra.

Den stærke krop har brug for gode råvarer. Sørg for at spise godt til vinterens kolde stunder. Du kan selv stå for meget, men mange må erkende, at de ikke får det gjort.

Så kan det til tider være et godt alternativ at kigge sig om og finde GODE alternativer. Folk med forstand på kost og ernæring. Der er masser af muligheder for en hjælpende hånd. Hvis behovet er der, så se på hvor du kan gøre det lettere for dig selv for en periode. Så kan der anbefales at tage et kig forbi en person med stor erfaring for træning og kost til den sunde og aktive. Eller hvis du vil være aktiv!

Kok og indehaver | Martin Dinesen | Getfitfood.dk

 


10 Sundhedsfremmende kost

Din krop har brug for at få vitaminer og mineraler. Især denne årstid hvor sygdom er hyppigt og mange skader forværres. Mad sat sammen til dit behov og din krop kan styrke dig og forebygge mange områder.

Tænk på at kroppen får næring og bekæmper sygdomme igennem din mad. Kost og ernæring er den rene medicin. Spis dig fra diverse sygdomme og skavanker samt til et større overskud. Få det din krop har brug for til at fungere optimalt.

Gode olier, ekstra med kål og andre grøntsager til årstiden. Er bare nogle af de områder det berør, når der tales kost i forhold til sygdom og sundhed. Nu vi er i juletiden, bør det selvfølgelig nævnes at maven og tamfloraen er meget påvirket af fysisk og psykisk belastning. Det er noget som god vejledning i kost og ernæring kan gøre noget ved.

Vel tilberedt mad er en side, men den skal også passe til netop din krop og dit behov. Det kan være en meget kompliceret verden at begive sig ud i. Men læs meget mere omkring det under kost og ernæring. Du kan også finde utrolig meget på nettet, som er simpelt og sundt. Tænk på at nedsætte syreholdige fødevarer og få god, solid, basisk mad.

En dygtig kok med forstand på motion og kost ift sygdomme og behov:

Kost, personlig træner & coach | indehaver Irene Pasby | Fityourfood.dk

 

 

Tak fordi du læste artiklen.

Kan du lide at læse om krop og sundhed fra flere vinkler, så tag et kig rundt. Kontakt mig gerne.

Kropsterapeut | indehaver Ret-op.dk | Simon Baldissera

 

Kilder:

https://www.netdoktor.dk/sundhed/symptomer_stress.htm

https://videnskab.dk/krop-sundhed/adhd-gaatur-i-naturen-virker-lige-saa-godt-som-medicin

http://iform.dk/sundhed/stress/symptomer-paa-stress-som-du-ikke-maa-ignorere

http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1087054708323000

stressforeningen/kroppen/Stress.dk

stofskiftesupport.dk/hypofysen-og-stofskiftet/hormonernes